Telia først med ægte bredbånd til alle ADSL kunder

Som den eneste udbyder på det danske marked tilbyder Telia nu med Telia Bredbånd@home ægte bredbånd til alle ADSL kunder. Fra juni kan de første private husstande få en båndbredde på 2048/512 Kbit/s, som for alvor åbner op for video, musik og spil på nettet.
Med Telias FlexRate® 150 model får kunden bredbånd fra kun 150 kroner om måneden. Brugeren sammensætter selv sit abonnement og betaler efter forbrug Uanset forbruget, overstiger prisen for ægte bredbånd aldrig 650 kroner om måneden. En gennemsnitlig Telia-kunde forventes at have et forbrug på 350 kroner om måneden. ADSL forbindelser med høj båndbredde er ikke længere forbeholdt nogle få superbrugere. Med Telias nye ADSL tilbud bliver en båndbredde på 2 Mbit/s "ownstream"standard for alle brugere, og det åbner helt nye muligheder for danske Internet-brugere. Med Telias FlexRate® 150 prismodel bliver prisen fastsat ud fra brugerens forbrugsmønster. -Telia bliver det første selskab, som helt konsekvent leverer ægte bredbånd via ADSL. Vi har valgt at tilbyde den bedste løsning fra starten i stedet for produkter, som skuffer brugerne med lav hastighed, hakken i billeder og lyd og lange ventetider. Indtil videre har 2 Mbit/s været et produkt for entusiaster, men det laver vi godt og grundigt om på, siger Søren Støvring-Hallsson, som er adm. direktør for Telia Networks. Ægte bredbåndsløsninger med kapacitet på 2 Mbit/s åbner for den gode oplevelse med lyd og levende billeder, hvor båndbredden er afgørende. Med comhjem.dk portalen, der på kun otte uger har fået 75.000 tilmeldte brugere, har Telia skabt et naturligt hjemsted for sine bredbåndskunder. Her er der allerede nu opbygget et stort udvalg af services, blandt andet Games on Demand og musikvideoer. Med tiden vil dette blive udbygget med Video- og Music on Demand. Telia investerer alene i 2002 over 100 millioner i det danske bredbåndsmarked og frigør sig dermed helt fra TDCs net. Den rå kobberforbindelse ud mod slutbrugeren lejer Telia fortsat hos TDC. Via eget net og udstyr leverer Telia ADSL forbindelser direkte til forbrugerne, og det giver selskabet kontrol med den teknisk kvalitet og leveringstiderne. Allerede nu er der mulighed for at tegne et abonnement på Telias hjemmeside, og selskabet kan levere fra slutningen af juni. Fra begyndelsen dækker Telia omkring 630.000 husstande, primært i hovedstadsområdet og omkring større provinsbyer, og dækningen vil løbende blive udbygget. I hovedstadsområdet dækker Telia 72 procent af alle private husstande og hele 99 procent af de private husstande i Københavns centrum. Telia Bredbånd @home forudsætter, at kunden bliver Telia fastnet abonnent, og hermed også kan telefonere til Telias konkurrencedygtige priser. - ores FlexRate® 150 prismodel betyder, at alle kan være med. Hvis man har et lavt forbrug, kan man nøjes med at betale 150 kroner om måneden. Dermed er prisen også lav i de perioder, hvor brugeren har behov for at sætte sit forbrug på "vågeblus" f.eks. i forbindelse med sommerferien, ophold i udlandet eller tilsvarende. Det er en mulighed som ADSL kunder ikke har haft tidligere. Vi er sikre på, at Telias model vil sætte yderligere skub i det private bredbåndsmarked, siger Per-Erik Ångman, som er direktør i Telia Internet Services. I forhold til de øvrige ADSL tilbud på markedet bliver Telias produkt særdeles attraktivt prissat. I en kampagneperiode bliver oprettelsesafgiften for Telias ADSL pakke 995 kroner inklusive installation og konfiguration ved et teknikerbesøg og senere vil Telia tilbyde en "gør-det-selv" løsning. Den nødvendige hardware leveres af Ericsson, som også leverer ADSL udstyr til Telia i Sverige. Grafiktekst: En samlet trafikmængde under 50 Mb om måneden koster 150 kroner om måneden. Forbruget mellem 50 Mb og 250 Mb koster en krone pr. Mb, mens forbruget fra 250 Mb til 5 Gb har en fast pris på 350 kroner. Forbruget mellem 5 Gb og 8 Gb koster ti øre pr. Mb mens forbruget over 8 Gb har en fast pris på 650 kroner om måneden. Brugerne kan løbende følge deres forbrug på Internettet.

------------------------------------------------------------
Denna information skickades av Waymaker http://www.waymaker.se